Oplæg ved Connie Høgh fra Møllehuset.

Vi har i dag haft besøg af sygelejeske Connie Høgh fra bo tilbuddet "Møllehuset" for fysisk/psykisk handicappede børn. Connie fortæller om hvordan det er at arbejde i Møllehuset og om hvad de gør, for at børnene kan få det bedste liv med så meget livskvalitet som overhoved muligt på trods af deres handicap. Derfor understreger hun også at pædagogerne i Møllehuset gør meget for at give børnene det mest "normale" liv og hverdag, for deres holdning er, at alt liv er værdifuldt og at hvert barn er unikt.
Pædagogerne gør bl.a. en masse ud af højtiderne, netop for at give børnene en så normal og god hverdag som overhovedet muligt. Pædagogerne holder jul, nytår, fastelav og halloween sammen med børnene, på samme vis som de ville have gjort hjemme ved dem selv.
Men arbejdet med så svært handicappede børn er ikke altid nemt, da mange af børnene ikke har talesprog, men kun kan bruge faktor. Derfor er de i Møllehuset nødt til at tage pædagogiske metoder og teorier i brug, som hjælp i deres arbejde. Hun fortæller bl.a. at de anvender: marslows behovspyramide, som en hjælp til at opfylde alle børnenes behov og de anvender KRAP metoden hvor der arbejdes Kognitivt, Ressoursefokuseret og Anerkendende med børnene og deres problemer. 
De er også meget struktureret i deres pædagogik og arbejder derfor også meget med f.eks. fokuspunkter ift. børnenes udviklet og ve og vel, strukturererede dage, hvor børnene ved nøjagtigt hvad de skal i løbet af en dag og hvornår de skal det osv. 
Jeg er ikke i tvivl om at det special pædagogiske felt ikke altid er lige nemt arbejde, da der er virkelig mange udfordringer og problemstillinger i forhold til diagnoser, handicap osv. men jeg er heller ikke i tvivl om at arbejdet er meget givende, når man ser hvordan et menneske udvikler sig og har det godt.
I Connies oplæg fortalte hun om at de i Møllehuset havde lavet et sanserum med forskellige rum hvor sanserne blev udfordret f.eks. et hvidt rum, hvor alt var hvidt. Dette rum havde tilsyneladende en beroligende effekt på børnene. Det synes jeg er fantastisk og spændende!
Jeg synes jeg har fået rigtigt meget ud af oplægget og føler at jeg har fået bare en lille indsigt i arbejdet med handicappede og hvad det kræver af pædagogen.

http://www.thisted.dk/Institutioner/institution/moellehuset.aspx

  

Friedrich Fröbel

Friedrich Wilhelm August Fröbel blev født i 1782 i Oberweissbach i Thüringen – et fyrstedømme i Tyskland. Han er søn af en gammeldags og autoritær præst, hans mor døde inden han fyldte 1år, men han fik som 3 årig en stedmor, som han hurtigt fik et dårligt forhold til. Han fik en uddannelse som forstmand (gartner/skovridder), men fik lidt tilfældigt arbejde som lære på en skole. I 1840 fik han ideen til navnet Børnehave.

Friedrich Fröbels mål er at opdrage, udvikle og danne barnet, igennem leg, for at udvikle barnets forståelse af verden og den selv. Han ønskede, at barnet skulle udvikle sig selv via. kærlighed, og nænsom forvaltning hen imod et selvbestemmende individ, idet han anså uddannelse som individets, altså barnets, mulighed for at opnå myndighed.

En af Fröbels grundbegreber er hans såkaldte gudsbegreb, som er overvejende panteistisk, dvs. at han forstod naturen som et sammenhængende system styret af fornuft, af ånd, af Gud. Guds ånd virker og findes i alt, i stenen, planten, dyret osv. Men først i mennesket kan denne ånd blive bevidst, og dette kan styres eller fremmes af, opdragelsen. Hans pædagogik bygger på synspunkter om barnets natur og er inspireret af Rousseau, men forskellen på de to er især, at Fröbel så stærkt fremhævede legen som det centrale i barnets opdragelse.

Vi har i pædagogik faget arbejdet med emnet socialisering. I den forbindelse har vi fået stillet opgaven, at beskrive et underbegreb. Vi har fået begrebet "Dobbeltsocialisering".

Dobbeltsocialisering:

Dobbeltsocialisering: børnene deles ind i to arenaer (sociotopper).

o   Privatlivets arena = familien og de nære forhold og relationer som barnet har.

o   Den offentlige arena = UFO'en, som er institutioner (børnehave, fritter, skole osv.) og de mindre nære relationer barnet indgår i.

o   Hver af disse arenaer har hver deres forventninger til barnets socialisering (forholdet mellem arenaerne).

§  Privatlivets arena: har forventninger om at barnet socialisere og udvikler sig personligt og bliver et helt individ.

§  Den offentlige arena: har forventninger om at barnet socialisere og udvikler sig til at blive et velfungerende individ, som kan fungere i sociale og samfundsmæssige sammenhænge.

Praksiseksempler:

o   Privatlivets arena: I hjemmet for barnet alt det hjælp den har brug for. Fordi der er det måske kun det ene barn at tage sig af hvor i intuitionerne er der mange børn. Barnet har sine forældre” hele livet”. Her er kærligheden og omsorgen ubetinget. Barnet er unikt.

o   Den offentlige arena: Pædagogen i børnehaven forventer at Ibrahim selv kan sætte sin madpakke i køleskabet og trække i hans overtøj. Pædagogen har forventninger om at Ibrahim kan det samme som de andre børn og bliver irriteret på ham når han ikke kan. Pædagogernes omsorg er en betalt ”service” er ikke ubetinget. Personalet er udskifteligt i institutionerne og barnet skal derfor forholde sig til mange forskellige mennesker hver dag.      

Sommerfuglemodellen viser hvordan barnet færdes i forskellige arenaer og bliver påvirket og socialiseret både i den private og offentlige arena. 

Vi har den sidste tid arbejdet med medier inden for det pædagogiske område og hvordan medierne kan være med til at udvikle og påvirke børn i det senmoderne samfund. Vi har derfor svaret på nogle spørgsmål inden for emnet.

Hvad er forskellen mellem den almindelige mening og de faglige begrundede opfattelser, der må ligge til grund for pædagogens arbejde?

Post hver især et indlæg på jeres blog, hvor I svarer på spørgsmålet og giver et eksempel på hhv. en almindelig mening og en faglig begrundet opfattelse (f.eks. af børn og unges brug af sociale medier)?

• Den almindelige mening er hver enkelt individs egen mening, og den faglige begrundede er hvor man har belæg for meningen. Hvis man nu kigger på børn og unges brug af sociale medier, kan vores almindelige mening være at vi er nød til at indse hvilken vej det går med hensyn til børns brug af medier at det bliver mere og mere brugt, og de får det næsten ind med modermælken.

• Postmann ser negativt på barndommen og han mener at medierne udvisker forholdet mellem børn og forældre. (s.59 Digital dannelse).

Hvem er de faste deltagere i mediepanikkerne?

Post hver især et indlæg på jeres blog, hvor I svarer på spørgsmålet og giver eksempler (links til artikler, debatter o.a.)?

• Det er for det meste forældrene og de unge, som tit bruger undskyldninger, for ikke at være sammen med deres børn fordi medierne opsluger deres tid f.eks. I form af computer, TV, ipad, telefon osv.

• http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2011/NR403.pdf (Danmarks statistik)

Kulturmøder.

Vi har til i dag skulle læse bogen kulturfortæller af Hanna Hede Jørgensen og har redegjort for flere centrale begreber (jf. Individuel skriftlig redegørelses opgave). Vi har udfra bogen diskuteret omkring kulturmøder og hvad der sker mennesker i mellem, når vi mødes med mennesker med andre kulturer som baggrund.
Jeg har fået øjnene op for hvor vigtigt det er, at jeg, når jeg engang er færdiguddannet pædagog, kan bruge denne viden om kulturer og kulturmøder i samspillet med både børn og forældre.
Jeg er blevet mere opmærksom på menneskers forskelligheder og vil bestræbe mig på at være mere åben i forhold til andre mennesker.

Individuel skriveøvelse - redegørelse.

Vi har  fået stillet opgaven, at redegøre for nedenstående begreber udfra bogen "Kulturfortællinger - fortalt med mange stemmer" Kap. 7 s. 110-129.

Individuel skriveøvelse – redegørelse.

Den tværkulturelle forståelse af kultur – at se på kultur på tværs af kultur!

Modellen for den tværkulturelle forståelse af kultur lægger op til at fokusere på forskelle og ligheder kulturer imellem og er god til at pege på tendenser og opmærksomhedspunkter ved sådanne møder. Dette kunne f.eks. være sammenligning af kønsroller, magtstrukturer, familieforhold og familiemønstre i de forskellige kulturer.  Modellen kan også være med til, at uddrage hvilke konsekvenser det kan have for det enkelte menneske, at vokse op imellem to kulturer. ”Vi kan se hvordan moderne unge får lov til at smage på friheden, men de traditionelle unge får indskrænket deres frihed og overdrages familieforpligtelserne og giftemål.” (kulturfortællinger, 2004) Kort sagt laver den tværkulturelle model analyser af adfærd. Den tværfaglige model er dog ikke indfriende i det samfund vi lever i, i dag, da vi dagligt bevæger os ind og ud af forskellige fællesskaber, hvor vi hver især bærer vores kultur med os i de fællesskaber vi indgår i. ”Jeg er mig uanset om jeg står i rollen som underviser, som kollega, som ven, som kæreste, som datter, som moster, tante, mor, i storbyen eller i landsbyen, men jeg opfører mig forskelligt, og i de forskellige rum er der forskellige historier, som jeg alle sammen er en del af.” (Kulturfortællinger, 2004)

Den transkulturelle forståelse af kultur – at se på kultur gennem kultur!

Modellen for den transkulturelle forståelse af kultur lægger op til at se kulturbegrebet i et større globalt perspektiv. Vores verden er i konstant bevægelse og der foregår hele tiden massive folkevandringer. Den transkulturelle model tager også på baggrund heraf, som sit udgangspunkt, at det ikke er kulturene som mødes, men menneskerne deri og at der i mødet mellem disse mennesker udvikles og skabes kultur og dvs. at kultur er et dynamisk fænomen, en evig proces. Vi er alle kulturbærer i forhold til personlige historier, erfaringer, oplevelser og kampe og derfor antager den trankulturelle model også at ”Den der betragter kultur, må derfor forholde sig til at han betragter den andens kultur gennem sin egen kultur.” (kulturfotællinger, 2004). Hermed bevæger den transkulturelle model sig væk fra det psykologiske personbegreb, som anses for at være en vestligt forud indtaget personopfattelse.

Den transkulturelle model taler om selvet, da selvet betragtes som foranderligt fra situation til situation. ”Selvet er et forhold, der forholder sig til sig selv” (Kierkegaard). Hermed åbner den transkulturelle model for fokus på egen kulturbaggrund og fortæller igen om at vi som mennesker tager vores kultur med os. Modellen afviser også at det er muligt at lægge mennesker i ”kulturkasser”, da vi som mennesker er kulturbærer i os selv og ikke igennem den kultur vi lever i.

                                                       

Begreberne forståelse og redundans, samt hvordan man ifølge teksten kan ændre sit perspektiv?

Forforståelse er ifølge Gregory Bateson med til at lette kommunikationen mennesker imellem. Med danske daginstitutioner som eksempel, kan man sige at danskere har primær erfaring med danske daginstitutioner, fordi de selv har gået i en børnehave. Erfaring som mennesker fra andre kulturer ikke har. Man kender regler og normer der er forbundet med dette og har dermed en forforståelse og det er forforståelsen der muliggør redundans. Redundans muliggør, at vi kan forstå hvad hinanden taler om, uden at man udtrykker sig meget detaljeret. Dvs. at selvom man i en samtale og udelader noget fra et udsagn, så vil modparten stadig kunne gætte det udeladte, fordi erfaringsgrundlaget er det samme. Dette kan dog kun lade sig gøre når erfaringsgrundlaget eller kulturbaggrunden er den samme.

Redundans kan også skabe problemer og skævhed imellem forskellige kulturer. Den indforståethed/forforståelse vi danskere har, når vi taler om eksempelvis danske institutioner, har andre kulturer ikke, fordi de har en anden kulturel og historisk baggrund og andre erfaringer.  

Kultur består af en synlig og en usynlig del. Det vil sige at man, for at kunne ændre sit perspektiv, skal være i stand til og have viljen til at se mere end det der kan ses med det blotte øje, for at få helhedsforståelse. ”Man må flytte sig, holde sig i bevægelse for at ændre perspektivet og tilføje ny del til helhedsforståelsen” (Kulturfortællinger, 2004). For at forstå helheden i kulturen er det en nødvendighed hele tiden at forandre sit perspektiv og det er vigtigt t forstå, at man i bund og grund selv er med til at sætte den fælles ramme for forståelsen.

Forandring af perspektiv kræver at man bevæger sig i tid og rum og når man ser på kulturer må man ligeledes bevæge sig i tid of rum. Dvs. at man må se tilbage i tiden og se på andre perspektiver og nuancer, for måske, at komme tættere på en helhedsforståelse. 

Pædagogik undervisning: "Inklusion"

                                                                                                                                          D. 28-09-2012.
Vi har i dag i pædagogik haft omkring det special pædagogiske område, hvor vi har beskæftiget os med ›den historiske udvikling inden for det special- og socialpædagogiske område. Vi har i den forbindelse fået stillet en lille opgave, hvor vi skal vælge et begreb vi vil forklarer meget kort. Jeg har valgt ordet "inklusion". Ordet inklusion betyder, at være en del af. Dvs. at vi skal have, i dette tilfælde personer indenfor specialområdet, til at fungere i samfundet, på lige fod med andre. Vi skal som pædagoger være inkluderende!