mandag den 26. november 2012

Oplæg ved Connie Høgh fra Møllehuset.

Vi har i dag haft besøg af sygelejeske Connie Høgh fra bo tilbuddet "Møllehuset" for fysisk/psykisk handicappede børn. Connie fortæller om hvordan det er at arbejde i Møllehuset og om hvad de gør, for at børnene kan få det bedste liv med så meget livskvalitet som overhoved muligt på trods af deres handicap. Derfor understreger hun også at pædagogerne i Møllehuset gør meget for at give børnene det mest "normale" liv og hverdag, for deres holdning er, at alt liv er værdifuldt og at hvert barn er unikt.
Pædagogerne gør bl.a. en masse ud af højtiderne, netop for at give børnene en så normal og god hverdag som overhovedet muligt. Pædagogerne holder jul, nytår, fastelav og halloween sammen med børnene, på samme vis som de ville have gjort hjemme ved dem selv.
Men arbejdet med så svært handicappede børn er ikke altid nemt, da mange af børnene ikke har talesprog, men kun kan bruge faktor. Derfor er de i Møllehuset nødt til at tage pædagogiske metoder og teorier i brug, som hjælp i deres arbejde. Hun fortæller bl.a. at de anvender: marslows behovspyramide, som en hjælp til at opfylde alle børnenes behov og de anvender KRAP metoden hvor der arbejdes Kognitivt, Ressoursefokuseret og Anerkendende med børnene og deres problemer. 
De er også meget struktureret i deres pædagogik og arbejder derfor også meget med f.eks. fokuspunkter ift. børnenes udviklet og ve og vel, strukturererede dage, hvor børnene ved nøjagtigt hvad de skal i løbet af en dag og hvornår de skal det osv. 
Jeg er ikke i tvivl om at det special pædagogiske felt ikke altid er lige nemt arbejde, da der er virkelig mange udfordringer og problemstillinger i forhold til diagnoser, handicap osv. men jeg er heller ikke i tvivl om at arbejdet er meget givende, når man ser hvordan et menneske udvikler sig og har det godt.
I Connies oplæg fortalte hun om at de i Møllehuset havde lavet et sanserum med forskellige rum hvor sanserne blev udfordret f.eks. et hvidt rum, hvor alt var hvidt. Dette rum havde tilsyneladende en beroligende effekt på børnene. Det synes jeg er fantastisk og spændende!
Jeg synes jeg har fået rigtigt meget ud af oplægget og føler at jeg har fået bare en lille indsigt i arbejdet med handicappede og hvad det kræver af pædagogen.

http://www.thisted.dk/Institutioner/institution/moellehuset.aspx




  

Ingen kommentarer:

Send en kommentar