Vi har den sidste tid arbejdet med medier inden for det pædagogiske område og hvordan medierne kan være med til at udvikle og påvirke børn i det senmoderne samfund. Vi har derfor svaret på nogle spørgsmål inden for emnet.

Hvad er forskellen mellem den almindelige mening og de faglige begrundede opfattelser, der må ligge til grund for pædagogens arbejde?

Post hver især et indlæg på jeres blog, hvor I svarer på spørgsmålet og giver et eksempel på hhv. en almindelig mening og en faglig begrundet opfattelse (f.eks. af børn og unges brug af sociale medier)?

• Den almindelige mening er hver enkelt individs egen mening, og den faglige begrundede er hvor man har belæg for meningen. Hvis man nu kigger på børn og unges brug af sociale medier, kan vores almindelige mening være at vi er nød til at indse hvilken vej det går med hensyn til børns brug af medier at det bliver mere og mere brugt, og de får det næsten ind med modermælken.

• Postmann ser negativt på barndommen og han mener at medierne udvisker forholdet mellem børn og forældre. (s.59 Digital dannelse).

Hvem er de faste deltagere i mediepanikkerne?

Post hver især et indlæg på jeres blog, hvor I svarer på spørgsmålet og giver eksempler (links til artikler, debatter o.a.)?

• Det er for det meste forældrene og de unge, som tit bruger undskyldninger, for ikke at være sammen med deres børn fordi medierne opsluger deres tid f.eks. I form af computer, TV, ipad, telefon osv.

• http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2011/NR403.pdf (Danmarks statistik)

Kulturmøder.

Vi har til i dag skulle læse bogen kulturfortæller af Hanna Hede Jørgensen og har redegjort for flere centrale begreber (jf. Individuel skriftlig redegørelses opgave). Vi har udfra bogen diskuteret omkring kulturmøder og hvad der sker mennesker i mellem, når vi mødes med mennesker med andre kulturer som baggrund.
Jeg har fået øjnene op for hvor vigtigt det er, at jeg, når jeg engang er færdiguddannet pædagog, kan bruge denne viden om kulturer og kulturmøder i samspillet med både børn og forældre.
Jeg er blevet mere opmærksom på menneskers forskelligheder og vil bestræbe mig på at være mere åben i forhold til andre mennesker.

Individuel skriveøvelse - redegørelse.

Vi har  fået stillet opgaven, at redegøre for nedenstående begreber udfra bogen "Kulturfortællinger - fortalt med mange stemmer" Kap. 7 s. 110-129.

Individuel skriveøvelse – redegørelse.

Den tværkulturelle forståelse af kultur – at se på kultur på tværs af kultur!

Modellen for den tværkulturelle forståelse af kultur lægger op til at fokusere på forskelle og ligheder kulturer imellem og er god til at pege på tendenser og opmærksomhedspunkter ved sådanne møder. Dette kunne f.eks. være sammenligning af kønsroller, magtstrukturer, familieforhold og familiemønstre i de forskellige kulturer.  Modellen kan også være med til, at uddrage hvilke konsekvenser det kan have for det enkelte menneske, at vokse op imellem to kulturer. ”Vi kan se hvordan moderne unge får lov til at smage på friheden, men de traditionelle unge får indskrænket deres frihed og overdrages familieforpligtelserne og giftemål.” (kulturfortællinger, 2004) Kort sagt laver den tværkulturelle model analyser af adfærd. Den tværfaglige model er dog ikke indfriende i det samfund vi lever i, i dag, da vi dagligt bevæger os ind og ud af forskellige fællesskaber, hvor vi hver især bærer vores kultur med os i de fællesskaber vi indgår i. ”Jeg er mig uanset om jeg står i rollen som underviser, som kollega, som ven, som kæreste, som datter, som moster, tante, mor, i storbyen eller i landsbyen, men jeg opfører mig forskelligt, og i de forskellige rum er der forskellige historier, som jeg alle sammen er en del af.” (Kulturfortællinger, 2004)

Den transkulturelle forståelse af kultur – at se på kultur gennem kultur!

Modellen for den transkulturelle forståelse af kultur lægger op til at se kulturbegrebet i et større globalt perspektiv. Vores verden er i konstant bevægelse og der foregår hele tiden massive folkevandringer. Den transkulturelle model tager også på baggrund heraf, som sit udgangspunkt, at det ikke er kulturene som mødes, men menneskerne deri og at der i mødet mellem disse mennesker udvikles og skabes kultur og dvs. at kultur er et dynamisk fænomen, en evig proces. Vi er alle kulturbærer i forhold til personlige historier, erfaringer, oplevelser og kampe og derfor antager den trankulturelle model også at ”Den der betragter kultur, må derfor forholde sig til at han betragter den andens kultur gennem sin egen kultur.” (kulturfotællinger, 2004). Hermed bevæger den transkulturelle model sig væk fra det psykologiske personbegreb, som anses for at være en vestligt forud indtaget personopfattelse.

Den transkulturelle model taler om selvet, da selvet betragtes som foranderligt fra situation til situation. ”Selvet er et forhold, der forholder sig til sig selv” (Kierkegaard). Hermed åbner den transkulturelle model for fokus på egen kulturbaggrund og fortæller igen om at vi som mennesker tager vores kultur med os. Modellen afviser også at det er muligt at lægge mennesker i ”kulturkasser”, da vi som mennesker er kulturbærer i os selv og ikke igennem den kultur vi lever i.

                                                       

Begreberne forståelse og redundans, samt hvordan man ifølge teksten kan ændre sit perspektiv?

Forforståelse er ifølge Gregory Bateson med til at lette kommunikationen mennesker imellem. Med danske daginstitutioner som eksempel, kan man sige at danskere har primær erfaring med danske daginstitutioner, fordi de selv har gået i en børnehave. Erfaring som mennesker fra andre kulturer ikke har. Man kender regler og normer der er forbundet med dette og har dermed en forforståelse og det er forforståelsen der muliggør redundans. Redundans muliggør, at vi kan forstå hvad hinanden taler om, uden at man udtrykker sig meget detaljeret. Dvs. at selvom man i en samtale og udelader noget fra et udsagn, så vil modparten stadig kunne gætte det udeladte, fordi erfaringsgrundlaget er det samme. Dette kan dog kun lade sig gøre når erfaringsgrundlaget eller kulturbaggrunden er den samme.

Redundans kan også skabe problemer og skævhed imellem forskellige kulturer. Den indforståethed/forforståelse vi danskere har, når vi taler om eksempelvis danske institutioner, har andre kulturer ikke, fordi de har en anden kulturel og historisk baggrund og andre erfaringer.  

Kultur består af en synlig og en usynlig del. Det vil sige at man, for at kunne ændre sit perspektiv, skal være i stand til og have viljen til at se mere end det der kan ses med det blotte øje, for at få helhedsforståelse. ”Man må flytte sig, holde sig i bevægelse for at ændre perspektivet og tilføje ny del til helhedsforståelsen” (Kulturfortællinger, 2004). For at forstå helheden i kulturen er det en nødvendighed hele tiden at forandre sit perspektiv og det er vigtigt t forstå, at man i bund og grund selv er med til at sætte den fælles ramme for forståelsen.

Forandring af perspektiv kræver at man bevæger sig i tid og rum og når man ser på kulturer må man ligeledes bevæge sig i tid of rum. Dvs. at man må se tilbage i tiden og se på andre perspektiver og nuancer, for måske, at komme tættere på en helhedsforståelse.